Moderne broderi

 

Thykjær-kunst

 

Moderne broderi

 

Lidt om moderne broderi/broderiCollage

Broderi Collage er moderne broderi med en baggrund af stof eller papir. Det sjove ved disse broderier er, at alt er tilladt. Man kan sy pæne sting, eller store grove sting. Man kan bruge fint broderigarn, eller man kan bruge grov strikkegarn, alt er tilladt. Billederne jeg syr, er små, så man kan nå at blive færdigt på en dag eller et lille billede på en aften.

 

Materialer

Jeg bruger alle former for papir, helst en god kvalitet, da der lettere går hul i tyndt papir. Jeg køber meget af mit papir i Amsterdam i en butik, der hedder Der Vlieger. De forhandler alle mulige former for håndgjort papir, og papir med tryk på, og papir med indstøbte materialer og almindeligt gavepapir.

Jeg bruger som regel et lille billede, det kan være et udklip fra et margasin, et spændende frimærke, eller et billede printet ud fra fotoalbummet.

Jeg syr med broderigarn af forskellige kvaliter, og strikkegarn som effekt. Jeg kan finde på at sy forskellige effekter ind i mit broderi. Fx. reklamer, knapper, perler, sølvpapir, slikpapir, en lille kvist, eller andet jeg lige falder over, og som jeg finder passer i mit lille broderi.

Skulle dette friste dig, så kontakt mig for oplysning om kurser. Jeg underviser også i broderi i private hjem med 4-6 kursister.

Gytte Thykjær